GALLERI BRÆNDERIGÅRDEN

Gb-h
 

GALLERI BRÆNDERIGÅRDEN

Galleri Brænderigården stod i den uheldige situation som mange kan nikke genkendende til: virksomheden og kunderne tager al tiden og så mangler der overskud til at vedligeholde hjemmesiden, som kun fjerner sig mere og mere fra de besøgende i takt med at den ikke opdateres.

Vi stod derfor med opgaven at bringe Brænderigården helt forrest i feltet, fra en position i bagtroppen. Hvad de manglede i tid og ressourcer havde de masser af i konkrete ønsker til deres hjemmeside; den skulle gøre galleriet mere synligt, være mobilvenlig og det skulle være muligt for dem selv at vedligeholde den og administrere indholdet løbende.

Vi leverede en løsning der, kombineret med detaljeret råd og vejledning, gav Galleri Brænderigården fuld autonomitet over deres nye side, så det var hurtigt og nemt at opdatere den med nye kollektioner og udstillinger. Nu kan besøgende nemt navigere gennem gallerier og medlemmerne af kunstforeningen kan effektivt orientere sig om både de indkøbte værker, event kalender og de nyeste tiltag fra bestyrelsens side.